PDF-ikonPrintikon

Antibiotika - hvornår?

Infektioner skyldes mange forskellige mikroorganismer (bakterier, virus, svampe og parasitter). Bakterier og virus er de hyppigst forekommende i vores del af verden.

De fleste infektioner kan bekæmpes af kroppens eget immunforsvar og har tidsbegrænsede og harmløse forløb. Men for nogle infektioner er det både relevant og vigtigt at hjælpe kroppen med behandling. Her er det vigtigt at kunne skelne mellem en bakterie- og en virus-infektion, da de skal behandles på forskellige måder og med forskellig medicin.

Antibiotika hjælper KUN mod bakterier, så hvis du har en virusinfektion, bliver du ikke rask af at få antibiotika.

Der findes mange forskellige slags antibiotika, penicillin er det mest kendte - Der findes ligeledes mange forskellige bakteriearter - fra godartede og delvist livsnødvendige bakterier i fx vores tarmsystem til bakterier, der først og fremmest er sygdomsfremkaldende arter. De forskellige antibiotika virker på forskellige bakterier og forskellige infektioner.

Det er derfor vigtigt at man ikke genbruger antibiotika fra tidligere behandlinger, men at en læge fra gang til gang vurderer hvilken form for antibiotika der er behov for ved den enkelte infektion.

Negative effekter og bivirkninger ved behandling med antibiotika

Når du får antibiotika, dræbes ikke bare de bakterier, der gør dig syg, men også nogle af kroppens nyttige bakterier (normalfloraen). Dette kan give en række problemer fx diarré som følge af ændret tarmflora eller gener fra slimhinderne i mund eller skede som følge af svamp.

Der er en risiko for, at nogle af de bakterier du har i kroppen, bliver modstandsdygtige (resistente) over for antibiotika, og det kan betyde, at du fremover har svært ved at få bugt med en ny infektion.

Resistente bakterier kan spredes til andre mennesker og give infektioner, der kan være svære at behandle.
Man kan udvikle allergi mod antibiotika, hvilket er endnu en god grund til kun at få antibiotika, hvis det er nødvendigt.

Læs mere om bivirkninger ved brug af antibiotika.

Det er således vigtigt, at du ikke får antibiotika ”blot for en sikkerheds skyld”, men kun når der virkelig er behov for det, fx ved lungebetændelse. I nogle tilfælde er det livsvigtigt at bruge antibiotika, fx ved meningitis (hjernehindebetændelse).

Eksempler på sygdomme, der IKKE skal behandles med antibiotika:

  • Akut bronkitis
  • Forkølelse
  • Influenza

Læs mere i afsnittet "Aldrig antibiotika".

Sygdomme, som kun i visse tilfælde skal behandles med antibiotika:

  • Bihulebetændelse
  • Halsbetændelse
  • Mellemørebetændelse
  • Øjenbetændelse

Læs mere i afsnittet "Måske antibiotika".

To post it noter

Sidst redigeret 26. oktober 2016