Sygdomme som kun i visse tilfælde skal behandles med antibiotika

Bihulebetændelse

Bihulebetændelse skyldes ofte virus og opstår især i forbindelse med, at du er/har været forkølet.

Typiske symptomer er smerter/tryk over øjnene eller ved bihulerne, der skyldes hævede slimhinder. Der er ofte hovedpine eller tandpine i overkæben. Feber og utilpashed er også almindeligt.

I langt de fleste tilfælde går sygdommen over af sig selv uden antibiotika. Hvis symptomerne trækker ud i mere end ti dage, kan det skyldes infektion med bakterier oveni virusinfektionen.

Hvis dine symptomer udvikler sig meget hurtigt, eller de har varet mere end ti dage, er det en god ide at kontakte din læge. Lægen kan undersøge, om sygdommen skyldes bakterier, og om du således har brug for antibiotika.

Hvad kan jeg selv gøre?

• For at lindre symptomerne kan du eventuelt bruge næsespray og smertestillende midler.
• Hvis du er voksen kan du forsøge at skylle bihulerne med brug af et næsehorn. Det kan købes på apoteket eller i Matas. Ved brug af næsehorn er det vigtigt at du bruger sterilt/afkogt vand, gerne en saltvandsløsning og at du sørger for at tømme bihulerne for vand efter brug.

Her finder du flere gode råd til, hvordan du bliver hurtigere rask og mindsker symptomerne.

Kontakt din læge, hvis du eller dit barn pludselig får høj feber, bliver sløv (især for børn) og bliver opsvulmet og/eller rød omkring bihulerne eller i øjenkrogen.

Halsbetændelse

Halsbetændelse kan skyldes både virus og bakterier.

Typiske symptomer er synkebesvær og ondt i halsen, hævede og ildrøde mandler og feber. I langt de fleste tilfælde går sygdommen over af sig selv i løbet af 3-5 dage.

Hvis du har ondt i halsen og samtidig er snottet, hæs eller hoster, skyldes sygdommen med stor sandsynlighed virus, og så skal du ikke have antibiotika.

Ved høj feber eller meget hævede mandler, som gør det svært at spise eller trække vejret, bør du kontakte din læge. Lægen vil evt. undersøge om infektionen skyldes bakterier (”Strep A test”) og måske tage en lille blodprøve fra fingeren for at se om du har forhøjede ”infektionstal”. I så fald kan det være nødvendigt, at du får antibiotika.

Hvad kan jeg selv gøre?

• Du bør altid sørge for at drikke meget væske, gerne vand, saftevand eller lignende, og hvile meget. 
• Halstabletter, pastiller, smertestillende håndkøbsmidler (fx paracetamol) og varme drikke kan lindre. Diverse pastiller og sugetabletter har dog ikke nogen specifik virkning på hverken virus eller bakterier.

Her finder du flere gode råd til, hvordan du bliver hurtigere rask og mindsker symptomerne.

Mellemørebetændelse

Mellemørebetændelse hos børn (og voksne) er en almindelig og for det meste ganske ufarlig infektion.

Sygdommen kan skyldes både virus og bakterier, men uanset årsagen går sygdommen oftest over af sig selv uden antibiotika. Hertil kommer at effekten af antibiotika på mellemørebetændelse er begrænset. Man skal således give antibiotika til 20 børn med mellemørebetændelse, for at 1 barn har gavn af behandlingen, mens resten lige så godt kunne have klaret sig uden. Af de 20 vil minimum 1 barn få bivirkninger som ondt i maven, diarré, opkastninger og/eller udslæt.

Symptomerne på mellemørebetændelse er smerter i øret, ofte kombineret med feber. Hos mindre børn er smerterne dog ikke altid fremtrædende, måske tager de sig kun til øret og virker mere irritable end ellers.

Hvis der kun har været øresmerter i et par dage, er der som regel ingen grund til at behandle med antibiotika. Hvis symptomerne varer tre dage eller mere, kan antibiotikabehandling komme på tale.

Antibiotika kan hjælpe, hvis

• dit barn er under et halvt år og har mellemørebetændelse
• dit barn er under to år og klager over smerter i begge ører
• barnet eller den voksne har hyppige mellemørebetændelser (> 6 om året)

Hvad kan jeg selv gøre?

• Næsedråber (børn over 2 år og voksne) mindsker hævelsen af slimhinderne, og er dermed med til både at lindre og behandle. Næsespray må bruges højst 3 gange om dagen og ikke mere end 10 dage. Til små børn kan man bruge saltvandsdråber.
• Hvis der flyder betændelse fra ørerne, så vask forsigtigt al betændelsen væk fra ydersiden af øret (ikke øregangen) og ud af håret på dit barn. Husk at vaske hænder bagefter.
• Smertestillende medicin (fx paracetamol) kan være nødvendigt i en dags tid, uanset om barnet får antibiotika eller ej.
• Som altid er det godt med hvile og rigeligt at drikke.

Her finder du flere gode råd til, hvordan du bliver hurtigere rask og mindsker symptomerne.

Kontakt altid din læge, hvis

• barnets almene tilstand er dårlig eller barnet er slapt og har høj feber
• symptomerne har varet i tre dage eller mere
• dit barn har kraftige øresmerter (her kan ørelægen foretage lindrende punktur af trommehinden)

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse forårsages af både virus og bakterier.

Symptomer på øjenbetændelse er fornemmelse af ”grus i øjnene”, rødme i indre øjenkrog, pus (især om morgenen) samt røde og hævede øjenlåg. Normalt starter symptomerne i det ene øje, men spredes hurtigt til det andet øje.

Ved infektion med bakterier er der ofte kraftig rødme og gulligt pus. Infektionen er i reglen kortvarig (2-5 dage) og går oftest over af sig selv.

Ved infektion med virus vil øjnene typisk være mindre røde og med mindre pus. Meget ofte er man også forkølet. Til gengæld kan symptomerne være langvarige, op til 14 dage.

I langt de fleste tilfælde går sygdommen over af sig selv uden antibiotika, men hvis øjnene er meget røde og der er meget pus, kan det være en god idé at søge læge og evt. få behandling med antibiotikaholdige øjendråber.

I børneinstitutioner, især vuggestuer kan øjeninfektioner hurtigt spredes. Ofte skyldes disse virus, men har man kraftig pusdannelse kan infektionen skyldes bakterier og skal måske behandles for at undgå mere smittespredning.

OBS: Ved kraftige symptomer kun fra et øje bør man søge læge, da dette blandt andet kan skyldes hornhindebetændelse eller fremmedlegeme. Desuden kan kontaktlinsebrugere en sjælden gang få svære øjeninfektioner. Disse skal altid ses af en læge.

Hvad kan jeg selv gøre?

• For at lindre symptomerne kan du skylle øjet med sterilt saltvand.
• Brug evt. en øjenklap om natten.
• Det er ekstra vigtigt med god håndhygiejne, da hænderne kan videregive infektionen både fra det ene til det andet øje og til andre personer i familien. Husk også at bruge dit eget håndklæde og at vaske det hyppigt.
• Er du kontaktlinsebruger, må du ikke bruge kontaktlinser, før øjeninfektionen er helt overstået.

Her finder du flere gode råd til, hvordan du bliver hurtigere rask og mindsker symptomerne.

Kontakt din læge, hvis du eller dit barn pludselig får høj feber, bliver sløv (især for børn) og bliver opsvulmet og/eller rød omkring øjnene eller i øjenkrogen.

Søg også læge, hvis du har øjeninfektion med kraftig rødme, smerter og lysskyhed eller nedsat syn.

HUSK: allergisk konjunktivit (øjenbetændelse) kan på mange måder minde om den infektiøse øjenbetændelse. Den er dog i reglen kendetegnet ved kraftig kløe, hævede slimhinder i øjet og kraftig tåreflåd. Kommer der rødme og pus, kan der være opstået en bakteriel infektion oven i den allergiske reaktion. Spørg evt. din læge til råds.